+45 97 71 00 44
Nu skal fiskeindustrien top-automatiseres med nyt dansk-norsk partnerskab

Nu skal fiskeindustrien top-automatiseres med nyt dansk-norsk partnerskab

Mange fiskeproducenter har et stort uforløst automationspotentiale, som kan indfries og bidrage til at løse udfordringer med bemanding og benhård global konkurrence. På den store internationale fiskerimesse Aqua Nor, kan de besøgende møde et helt nyt makkerpar, der kan hjælpe producenterne med at øge automationsgraden: Det er norske Melbu Systems og Skandinaviens største danske automationshus BILA A/S, som tilsammen udgør et nyt stærkt team med ekspertise i robotter, automatik, mekanik og service.

Når konkurrencen er global og benhård, og marginerne er små, så gælder det om at optimere endnu mere og på en klogere måde end konkurrenterne. I Norges næststørste industri, fiskeindustrien, er det vidt forskelligt, hvor effektivt produktionen foregår - både på skibene og i bearbejdningsfabrikkerne. Især hos branchens mange SMV’er er omfanget af manuelt arbejde stort. Dette billede vil BILA og Melbu Systems sammen ændre på. 

Melbu kender fiskeribranchen indgående som mangeårig leverandør af mekanik, maskiner og service. Med sin stærke tilstedeværelse i hele Norge, kan Melbu Systems være der for kunderne og sikre en høj oppetid og en kosteffektiv produktion. BILA har 30 års erfaring med automatisering af fødevareproduktion i hele Nordeuropa, herunder også Norge. Tilsammen tilbyder makkerparret en stærk kombination af en dyb brancheindsigt i fiskeproduktion og en meget bred palet af både automationsteknologier og produktionsudstyr. Det sikrer fiskeproducenterne adgang til at få toptunet deres produktion.

Vi i Melbu Systems AS er svært glad for å ha inngått samarbeid med BILA A/S, det gjør oss til en enda mer komplett leverandør, og vi ser frem til mange spennende prosjekter sammen,

siger Einar Roger Pettersen, CEO i Melbu Systems.  

Mens Danmark og Sverige er hhv. verdens sjette og femte mest automatiserede land, så ligger Norge på plads 40+ på verdenslisten med en forsigtig vækst, dog fortsat under det globale gennemsnit for robotudbredelse, ifølge International Federation of Robotics.

Fiskeindustriens beslutningstagere kan møde det nye makkerpar, når Nordens største fiskerimesse udfolder sig. Nøglepersonerne fra Melbus’ CEO Einar Roger Pettersen og BILAs Sales Manager Norway, Morten Pedesen står på stand E-402 på Aqua Nor, som finder sted fra 24. Til 27. August i Trondheim Spektrum. De glæder sig til at få en god dialog med messens besøgende om automatisering i fiskeindustrien.

Det er ikke svært at få øje på potentialet for at optimere i fiskeproduktionen. Filetteringslinjer kan eksempelvis automatiseres med maskiner og robotter og dermed adressere problemet med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til de tyndt befolkede egne i Nordnorge. Norges lukkede grænser under corona-epidemien har kun gjort dette problem endnu mere udtalt og givet udfordringer med Norges næststørste eksportvare: Laksen,

siger Morten Pedersen, Sales Manager Norway. Det er 20 år siden, automationshuset BILA A/S med hovedkontor i Danmark, leverede sin første robot til den norske lakseindustri, og Morten Pedersen ser frem til en god dialog med fiskeproducenterne på Aqua Nor.

Om Melbu Systems

Melbu Systems AS er en leverandør av smarte løsninger som øker lønnsomheten hos kunden og skal gjenkjennes for god service, kvalitet og pålitelighet. Melbu Systems AS er en ledende leverandør av prosessutstyr i rustfritt stål til næringsmiddelindustrien og da spesielt mot fiskeoppdrett, fiskeindustri og fiskefartøy. I tillegg leveres bygningsartikler i rustfritt stål.

Selskabets produkter selges over hele verden. Bak suksessen ligger over 40 års erfaring med produktutvikling, produksjon og salg, noe som gjør at Melbu Systems i dag er en betydelig leverandør av utstyr og tjenester til næringsmiddelindustrien.

Om BILA A/S

BILA A/S blev grundlagt i 1988 og har hovedkontor i Danmark i byen Nykøbing Mors og også afdelinger i Svendborg, Sønderborg, Varde, Herning, Randers, Mariager, Aalborg og Vemmelev foruden nu Norge og Sverige.  Virksomheden har omkring +400 medarbejdere og leverer automationsløsninger til produktionsoptimering typisk ved hjælp af industrirobotter. Virksomheden leverer til store dele af verden og har leveret mere end 2000 automatiseringsløsninger til det europæiske og amerikanske marked indenfor forskellige industrier.

Publiceret august 2021