Arla Bislev - Mejeriet ved Nibe er Danmarks største på sit felt. Her produceres flødeost og hvid ost, som primært bliver afsat i Europa og Mellemøsten samt Naifu et tofu-lignende produkt, der eksporteres til Kina.
Ny produktionslinje med BILA Flex - BILA leverer palleteringsløsning til produktion af Naifu, der sikrer et højt produktionsniveau med en standardiseret robot, der er hurtig at installere.
Hos Arla-mejeriet i Bislev i Nordjylland ser man gode eksportmuligheder i det tofu-lignende produkt Naifu. Produktionen af Naifu er rettet mod det kinesiske marked. Produktet er nyt på mejeriet i Bislev, derfor stod man overfor en investering i en ny produktionslinje til håndtering af et nyt produkt.
Afdelingsleder Henrik Thorup fortæller: ”Vi har startet en helt ny linje op, som vi håber, at kunne producere og afsætte mange kilo Naifu på.”
Til at løse denne opgave valgte Arla Bislev en BILA-løsning med robotcellen BILA Flex. Denne standardiserede robotcelle er en simpel og meget kosteffektiv løsning, der samtidig er fleksibel i sin anvendelse.
I mejeriets løsning flytter BILA Flex’en fire færdigproducerede kasser indeholdende 16 pakker Naifu ad gangen fra tilhørende rullebaner og over på den klargjorte palle fra pallemagasinet. Kasserne flyttes med hjælp af robottens sugekop-funktion og læser, som garanterer en præcis levering af produkterne på pallen. For at sikre en stabil palleteringen tilføjer robotten mellemlægspapir mellem lagene fra tilknyttet Pal-Cut maskine.
Henrik Thorup beskriver om investeringen: ”Vi har sikkerhed i højsæde på hele mejeriet, hvor det blandt andet giver os tryghed, at BILA har givet vores medarbejdere en grundig oplæring i robottens funktionalitet, samt at robotten er sikkert indhegnet”.
Produktionen er så småt startet op i Bislev, og BILA Flex har palleteret sine første mange kasser Naifu. Én mand er i dag tilknyttet på linjen ad gangen, som ikke bliver udsat for ensidigt, gentaget arbejde. Dette kan betyde færre arbejdsskader, og det vil på længere sigt skabe et bedre arbejdsmiljø og flere tilfredse medarbejdere.
En fordel ved BILA Flex er også, at det er en mobil løsning, der er flytbar, og med en truck kan den flyttes rundt i virksomheden alt efter behov. Når behovet forsvinder for et bestemt emne, tilpasses de nye emner et nyt værktøj, og BILA Flex’en er igen klar til brug.
BILA har sørget for meget medarbejderinvolvering i projektet, som vi har haft stor gavn af i indkøringsfasen og sidenhen i hverdagen i produktionen. Projektet er forløbet godt, og her i opstarten viser det sig, at vi har fået en velfungerende produktionslinje ud af det."
Henrik Thorup, Afdelingsleder Arla Bislev
Kontakt vores kompetente eksperter, så vi sammen kan finde den bedste løsning for lige netop dig og din produktion.