20 ugers "jobsamtale" giver pote: 3 ud af 4 softwarepraktikanter fastansættes

Karriere

At starte som praktikant kommer altid med vis portion nervøsitet; Hvad skal jeg lave? Kan jeg finde ud af opgaverne? Hvordan er mine kolleger?

 

Og det er helt naturligt.

 

”Vi kan vist alle huske nervøsiteten, vi følte første arbejdsdag. Særligt som praktikant, hvor du endnu ikke har så meget erfaring med arbejdsmarkedet. Og det er netop derfor, vi har udviklet BILA Academy. Introforløbet skaber faste rammer, så man som praktikant hurtigt føler sig tryg i arbejdet og opgaverne,” udtaler Michael Mossing, Head of Software Development & Risk Management hos BILA.

 

 

BILA Academy giver god start på praktikforløbet

 

BILA Academy tilbyder et fireugers program, hvorefter softwarepraktikanter skal lave et seksugers teknologiprojekt. Projektet er opdelt i små uge-sprint med tre delopgaver per uge samt en ugentlig præsentation af fremskridt og løsninger for deres mentor.

 

Dét forløb har Sune Kortegaard været igennem. I dag arbejder han som Software Engineer i samme afdeling.

Formålet med BILA Academy og det indledende teknologiprojekt er selvfølgelig at give softwarepraktikanterne et solidt fundament og en forståelse for robotteknologi. Samtidig skaber det gode rammer for virkelig at få teknologien ind under huden uden en stram deadline.

 

”Vi gør meget ud af at fortælle, at det kun er et teknologiprojekt, ikke en kundeopgave. Det giver praktikanterne frie rammer til at tænke ud af boksen og finde nye løsninger uden frygten for en skuffet kunde og en stram deadline. Og 8 ud af 10 gange udvikler de faktisk noget, som vi sidenhen bruger i en kundeløsning,” 

 

Michael Mossing, Head of Software Development & Risk Management hos BILA

 

 

 

Masser af praktisk erfaring

 

Forløbet indebærer en god kombination af selvstændighed, hvor der er fri leg og kreativitet til at finde den løsning samtidig med, at du aldrig er overladt til dig selv. Som praktikant er du nemlig tilknyttet en mentor, og alle på teamet står klar med hjælp og sparring.

 

Silja Christensen er nuværende praktikant og lige nu godt i gang med BILA Academy-forløbet – og selvom hun kun har været her få uger, har hun allerede fået lov til en masse forskellige ting.

 

”Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte BILA. Mit håb var, at jeg som praktikant i en større virksomhed kunne prøve forskellige ting. Og BILA virkede som en virksomhed med masser af muligheder som praktikant. Heldigvis var der de muligheder, jeg håbede på,” fortæller Silja, som er i praktik i Documentation & Safety-afdelingen hos BILA.

 

Allerede fra første dag følte hun sig som en del af holdet, og har på få uger fået en masse praktisk erfaring.

 

”Selvom jeg kun har været her i ganske kort tid, har jeg allerede været med til at teste anlæg flere gange, været med som konsulent, lavet et program til en Universal Robot, og set hvordan BILA risikovurderer, deres anlæg,"

 

Silja Christensen, Documentation & Safety praktikant

"Jeg har følt mig som en del af virksomheden fra start,”

Silja Christensen, praktikant i Documentation & Safety, BILA

Toarmede duAro-robotter fra Kawasaki

20 ugers jobsamtale

 

De fleste ville nok løbe skrigende bort, hvis de skulle igennem en 20 ugers jobsamtale. Ikke desto mindre er det sådan, praktikforløbet anskues hos BILA.

 

”Softwarepraktikanterne er ofte tilknyttet virksomheden i 20 uger; 10 ugers praktik og 10 ugers opgave. Det betyder, at begge parter har 20 uger til at se hinanden an. Som praktikant får du smag for opgaverne i et automationshus, og vi får mulighed for at vurdere en ny medarbejders kvalifikationer,”

 

Michael Mossing, Head of Software Development & Risk Management hos BILA

 

Og de tyve ugers jobsamtale har givet pote. Siden 2016 har BILA haft 25 softwarepraktikanter. Ud af de 25 blev 17 fastansat efterfølgende. Ifølge Michael Mossing skyldes den høje ansættelsesrate to ting; det intense og praksisorienterede praktikforløb og så en god mentor, der kan vejlede og finde den rette hylde til dig.

 

”Vi har skabt nogle gode læringsrammer, hvor du kan udvikle dig og få en masse praktisk erfaring. Derudover kan det være svært at overskue, hvad man kan bruge sin uddannelse til. Du kan gå i alverdens retninger. Her har BILA en størrelse, hvor du som praktikant kan snuse til forskellige områder, og så er det vores opgave at guide i den rigtige retning og finde den helt rette hylde til dig.”

Vil du også gerne kickstarte dit arbejdsliv i en verden fyldt med automation og robotter? Lige nu søger vi et nyt hold praktikanter til efteråret – fra software og konstruktion til projektledelse og salg.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.