Mød os på HI-messen i Herning 30. sept.-2. okt. 2025
Få din gratis billet her

Maskiner, mennesker og masser af energi: Martin trives i en hverdag med fart på

BILA er en arbejdsplads med mange fagligheder og kompetencer, fordelt på mere end 10 lokationer rundt om i hele landet. Mange arbejder på Mors, men det er langt fra alle, som har deres daglige gang på øen. I dette indslag vil du møde Martin, der er tekniker hos BILA Service.


Mød Martin Lund Klausen

 

I 2007 begyndte Martin sin rejse i BILA, og siden da har han været på en imponerende rejse gennem mange forskellige roller og afdelinger.

 

Han startede først i lære som klejnsmed og arbejdede sig hurtigt op til montør og senere overmontør. Men udviklingen stoppede ikke der, for senere skiftede Martin afdeling til BILA Service, hvor han arbejdede i seks år. Her fik han mulighed for at tage mere ansvar og arbejde bredt med mange forskellige opgaver i en mindre afdeling.

 

Efter tiden i BILA Service skiftede han igen spor og blev en del af mekanisk service, hvor han i dag fungerer som en slags altmuligmand. Hans primære opgave er at stå for den daglige drift hos DFI-GEISLER, som har lejet BILA ind til at holde maskineriet kørende. Her arbejder han med både maskinbygning og reparationer, og så udregner han tilbud og kommer med nye forslag til maskiner og løsninger, der også kan udvikle DFI-GEISLERs drift.

Samtidig hjælper Martin kollegaer på tværs af afdelinger og træder til, hvor der er brug for det – senest i en anden afdeling, hvor han har været udlånt til et projekt. Det tværgående samarbejde er noget, Martin sætter stor pris på:

 

”At kunne hjælpe mange af sine kollegaer på kryds og tværs kan jeg godt lide,” fortæller Martin.

 

Netop samarbejdet i Service fremhæver han som noget helt særligt:

 

”Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden i Service, fordi vi tit er ude for noget, vi ikke har prøvet før. Fordi vi er så meget ude i marken at stå selv, er det godt at kunne snakke med sine kollegaer og få råd. Om det er midt aften eller nat, kan man altid ringe til en kollega og spørge om hjælp, og dét er fedt,” fortæller Martin.

 

Lidt om Martin

 

Når arbejdsdagen er ovre, går turen hjem til Nors. Her bor Martin med sin kone og tre børn, og med fodbold, håndbold og gymnastik på programmet kan man roligt sige, at der er gang i biksen derhjemme også. Martin er springtræner, og hans kone er gymnastiktræner, så selv vinterens aftener og weekender er fyldt med aktivitet og sjov. Et fristed og en hobby for Martin og hans kone er desuden at holde deres ejendom ved lige. Der altid noget at tage fat i, og det er bestemt ikke nogen dårlig ting ifølge Martin. Han trives nemlig bedst, når han har noget at pulre i og ikke sidder stille – og med en stor ejendom, have og et hjemmeværksted er det ikke noget svært ønske at få opfyldt.

Vil du gerne have et arbejdsliv i en verden fyldt med automation og robotter? Gå på jagt i vores ledige stillinger og find dit næste drømmejob. 

 


 

Har du spørgsmål til en stilling,

ansættelsesprocessen eller BILA

som arbejdsplads? Send os en besked

og så tager vi fat i dig hurtigst muligt. 

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.