Mød os på HI-messen i Herning 30. sept.-2. okt. 2025
Få din gratis billet her

Fra lokal til global: Anders har kontakten til det amerikanske marked

BILA er en arbejdsplads med mange fagligheder og kompetencer, fordelt på mere end 10 lokationer rundt om i hele landet. Mange arbejder på Mors, men det er langt fra alle, som har deres daglige gang på øen. I dette indslag vil du møde Anders, der er Junior Area Sales Manager hos Global AGV.


Mød Anders Østergaard Bull

 

Siden 1. marts 2025 har Anders Østergaard Bull siddet i salgsafdelingen i Global AGV som Junior Area Sales Manager. Han har ansvaret for vores forhandlere i USA og Canada, hvor han sørger for, at vores løsninger når ud til kunder på den anden side af Atlanten.

 

Til dagligt sidder Anders på kontoret i Terndrup, hvor han støtter op omkring forhandlerne og arbejder målrettet med salg af vores førerløse trucks til Nordamerika, så vores tilstedeværelse på det nordamerikanske marked styrkes.

Udover kontakten til forhandlerne foregår dagen med at finde nye potentielle kunder. Her rækker Anders ud til den potentielle kunde for at høre, om der er behov for at automatisere i deres interne logistik, og om vores løsninger kan være relevante for dem. Netop denne opgave læner sig meget op ad det, Anders lavede, da han startede som studentermedhjælper hos os.

 

”Jeg skrev min bachelor omkring Global AGV. Jeg skrev omkring det amerikanske marked, så det passer godt til det job, jeg har nu. Jeg synes, det er et vanvittigt spændende produkt. Så det var noget, jeg havde overvejet at skrive om i lang tid,” fortæller Anders.

 

I dag har Anders en professionsbachelor som Serviceøkonom med overbygning i innovation. Allerede under studietiden begyndte Anders som studentermedhjælper hos både Global AGV og BILA Group Marketing. I starten bestod arbejdet primært i at identificere potentielle kunder for Global AGV, men med tiden udviklede rollen sig naturligt til også at omfatte marketingopgaver på Aalborg-kontoret.

 

Lidt om Anders

 

Når arbejdsdagen er ovre, går turen hjem til Aalborg, hvor Anders har boet i snart fem år. Resten af dagen går med at hygge med kæresten og at dyrke en masse sport. Anders har dyrket sport hele sit liv, og der er stort set ikke en sportsgren, han ikke har spillet: Fodbold, padel, håndbold, badminton. Derudover kan han godt lide at koble af efter en lang arbejdsdag med en løbetur, og når der bliver mulighed for det, er det tid til at flade ud på sofaen.

Vil du gerne have et arbejdsliv i en verden fyldt med automation og robotter? Gå på jagt i vores ledige stillinger og find dit næste drømmejob. 

 


 

Har du spørgsmål til en stilling,

ansættelsesprocessen eller BILA

som arbejdsplads? Send os en besked

og så tager vi fat i dig hurtigst muligt. 

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.