Bonjour, Hello, Hej! Mød salgskoordinatoren, der taler kundernes sprog

BILA er en arbejdsplads med mange fagligheder og kompetencer, fordelt på mere end 10 lokationer rundt om i hele landet. Mange arbejder på Mors, men det er langt fra alle, som har deres daglige gang på øen. I dette indslag vil du møde Annemette, der er Sales Coordinator hos PALOMAT.


Mød Annemette Thomsen

 

Siden foråret 2022 har Annemette Thomsen været en uundværlig del af PALOMAT, hvor hun som Sales Coordinator trives i et højt tempo. Blandt de røde skjorter på BILA 10 jagter hun de gode handler og bruger størstedelen af sin tid på at tale med kunder, lave tilbud og håndtere ordrer.

 

I hverdagen fylder telefonsamtalerne naturligvis mest. Og det er præcis dér, hun har det allerbedst. Der er en særlig tilfredsstillelse i at overbevise en kunde og lande en aftale, specielt når den kunde ikke altid har kunnet se behovet.

 

Hos PALOMAT er Annemette en del af en stærk salgsenhed, hvor teamånden betyder alt. I "rød stue" sidder hun sammen med en flok PALOMAT-folk, der dagligt sparrer og motiverer hinanden. Når klokken ringer efter et salg, lyder der en fælles klapsalve. Der er en energi, et engagement og et fælles drive for at skabe resultater.

Annemette startede i sin tid hos PALOMAT som studiemedarbejder. En af de helt store oplevelser i hendes tid hos PALOMAT har været opbygningen af den franske Palomat Inline-afdeling.

 

”Det var superfedt ved siden af studiet at begynde at starte den franske afdeling op,” fortæller Annemette. Det har givet hende mulighed for at fortsætte arbejdet i dag med både det franske, engelske, amerikanske og mange flere markeder.

 

Lidt om Annemette

 

Når arbejdsdagen er slut og telefonen bliver stille, skifter hun fokus til sit andet store projekt – et hus fra 1880’erne i Koldby, som hun og kæresten er i fuld gang med at sætte i stand. Interiør og eksteriør er en stor interesse. Når tiden tillader det, bliver kufferterne pakket til nye rejseeventyr. De deler nemlig både hus og rejselyst med hinanden.

Vil du gerne have et arbejdsliv i en verden fyldt med automation og robotter? Gå på jagt i vores ledige stillinger og find dit næste drømmejob. 

 


 

Har du spørgsmål til en stilling,

ansættelsesprocessen eller BILA

som arbejdsplads? Send os en besked

og så tager vi fat i dig hurtigst muligt. 

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.