BILA vil automatisere gaffeltrucks i hele verden

Corporate

Skandinaviens største automationshus, BILA, fjerner nu de tre største barrierer for, at industrien let kan komme i gang med at automatisere manuel palletransport med gammeldags gaffeltrucks.

 

Løsningen hedder Global AGV.

 

BILA’s Global AGV løsning kommer samtidig med, at BILA lancerer en helt ny division i sin forretning med fokus udelukkende på logistikautomation. I den nye division, BILA Logistics, samles både kompetencer og logistikprodukter ét sted. Der er tale om en global satsning fra BILA’s side, og til at eksekvere den ambitiøse plan har BILA Logistics håndplukket en stor kapacitet fra den internationale logistikbranche, Ole Madsen, tidligere CEO i Schäfer, Nord- og Østeuropa gennem 12 år.

 

Vi gør noget, som ingen andre har gjort før. Så kan alle SMV’erne også være med på automationsvognen og få en mere effektiv intern logistik. Vi har nemlig pillet kompleksiteten ud af den selvkørende automatiske AGV-truck ved at bygge et modul på en manuel stabler. Det er så let, at industrien selv kan installere den og spare tid og penge på store konsulentprojekter.

 

Software-integration simplificeres eller tages helt væk. Derudover lejes eller leases løsningen ud, så det på månedsbasis koster ca. en fjerdedel af det, som industrien betaler for at have en traditionel bemandet truck kørende. Vi har desuden en demo periode med mulighed for returret, hvis tilbagebetalingen ikke er tilfredsstillende. Sidst men ikke mindst, så arbejder vi imod at blive lagerførende på løsningen Global AGV, så det blot er et spørgsmål om uger, før man kan frigøre truckførerne til mere værdiskabende opgaver i virksomheden, siger Ole Madsen, CEO i BILA Logistics.


AGV er en forkortelse for ”Automated Guided Vehicle”. Det er således førerløse el-stablere, som ved hjælp af laserscannere selv finder vej rundt mellem reolerne i en produktionsvirksomhed.  BILA Logistics’ produktsortiment indeholder ud over Global AGV også to andre stærke logistik-automationsløsninger: Nemlig PALOMAT® og Dan Palletiser.

 

Lean logistik er lig med konkurrenceevne


Der er meget at vinde på at få toptunet logistikken i en fremstillingsvirksomhed. I bogen ”Den stærke værdikæde – sådan skaber du konkurrencekraft” skrevet af professor Jan Stentoft fra SDU, konsulent Einar Scholte fra Implement, fremgår det, at top- og bundlinjen kan forbedres med op mod 20 % inden for 24 måneder, hvis værdikæden får strategisk fokus.

 

Ole Madsen ser frem til at hjælpe industrien med at forny og automatisere logistikken omkring paller. Alene i Europas industri anvendes der på årsbasis mere end 400 millioner paller. Til trods for, at automatisering kunne frigøre mandskab til mere komplekse og værdiskabende logistikopgaver.

 

En høj automatiseringsgrad er lig med en bomstærk konkurrenceevne både lokalt og på det globale marked. Robotter koster jo det samme i hele verden, og så kan virksomhedens medarbejdere få tid til de opgaver, der til gengæld ikke kan automatiseres. Eksempelvis koster en fuldautomatiseret leaset løsning til pallehåndtering ca. 25 % i timen af omkostningerne til en traditionel bemandet løsning, pointerer Ole Madsen, CEO i BILA Logistics.


BILAs nye logistik-division får til huse i Aalborg, hvor BILA netop har åbnet et nyt kontor. Automationshuset vil gerne endnu tættere på talenterne fra blandt andet Aalborg Universitet, ligesom afstanden til jobbet bliver kortere for de nordjyder, der hidtil har pendlet til Mors. BILA Logistics vil rekruttere et større antal medarbejdere med logistikekspertise til at drive den nye satsning, ligesom der vil blive høstet synergigevinster med de godt 350 øvrige kolleger i koncernens hovedkontor i Nykøbing Mors og på de øvrige 10 kontorer i Danmark.

 

BILA har automatiseret i 32 år


BILA Logistics er en del af koncernen BILA A/S, der blev grundlagt i 1988 og hjælper industrien med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af logistikløsninger, industrirobotter og cobots.

 

Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har eget værksted, hvor de udvikler og konstruerer specialværktøj til robotanlæggene.

 

BILA er en højteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 350 engagerede medarbejdere fordelt på flere forskellige adresser i Danmark samt lokale kontorer i Sverige, Norge, Tyskland, USA og en afdeling under etablering i England. Yderligere er PALOMAT® allerede repræsenteret gennem forhandlere i 22 lande. BILA har gennem årene leveret mere end 2000 automationsløsninger til industrien i Europa og USA.

 

Publiceret januar 2020

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau.

Ring til os på +45 97 71 00 44.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.