Operatørerne hos Odense Marcipan skal ikke længere løfte 250 elefanter om året

Fødevarer
Palletering
Kawasaki
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan

Automation forbedrer arbejdsmiljø

Med en palleteringsløsning fra BILA har Odense Marcipan forbedret arbejdsmiljøet for deres medarbejdere ved at eliminere tunge løft og ensidigt gentagende arbejde. En investering, der også bidrager til at sikre en bæredygtig produktion.


Skaber et bedre arbejdsmiljø

Frigiver ressourcer til kvalitetssikring

Kundetilpasset løsning

Øget maskineffektivitet

Udfordring

Odense Marcipan stod over for en række udfordringer i produktionen, som påvirkede deres arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel negativt. Disse udfordringer inkluderede tunge løft, ensidigt gentagende arbejde og dårlige arbejdsstillinger.

Løsning

Odense Marcipan investerede i en automationsløsning fra BILA. Løsningen blev indført i produktionsprocessen til at håndtere de tunge marcipanblokke og udføre opgaven med præcision og nøjagtighed.

Gevinst

Palleteringsløsningen gjorde det muligt for Odense Marcipan at effektivisere deres produktion, reducere de fysiske belastninger på medarbejderne og forbedre arbejdsmiljøet markant. Der blev også frigjort tid til andre vigtige opgaver, hvilket har øget effektiviteten.

Rullebånd hos Odensen Marcipan

Fokus på at skabe det bedste arbejdsmiljø for at sikre medarbejdertrivslen

 

Odense Marcipan er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter, hvorfor man trygt kan stole på, at virksomhedens produkter er repræsenteret på alle markeder, hvor der anvendes marcipan. På årlig basis sælger de ca. 9.000-10.000 produkter, hvilket både inkluderer egenproducerede varer og handelsvarer. 

 

I produktionen hos Odense Marcipan bliver der dagligt produceret og pakket 1.500 stk. 10- og 12,5 kg. marcipanblokke, der skal sendes ud til deres industrikunder. Det er en opgave, der tidligere er blevet udført manuelt og dagligt har slidt meget på deres operatører grundet de mange tunge løft, ensidigt gentagende arbejde og dårlige arbejdsstillinger.

 

Men hos Odense Marcipan er der et stort fokus på at være på forkant, når det kommer til arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel og at sikre en bæredygtig produktion. Derfor skulle der investeres, fortæller Projektleder, Morten Krogh Starostka, der har hovedansvaret for investeringsprojekter i produktionen indenfor arbejdsmiljø, bæredygtighed og effektivitet i Odense Marcipan.

 

”Førsteprioritet er vores arbejdsmiljø. Det har størst fokus, så det er klart, at det er noget, vi skal sikre her for at beskytte vores medarbejdere,”

 

Morten Krogh Starostka, Projektleder

 

Med implementeringen af en Kawasaki robot har Odense Marcipan elimineret disse udfordringer, hvilket har gjort en mærkbar forskel. "Vi har fjernet omkring 770 løft om dagen, hvilket svarer til at løfte 250 elefanter i løbet af et år," fortæller Morten.

 

"Nu er vi så nået til, at vi slet ikke har hands-on med pakkerne, da robotten gør arbejdet for os," fortæller Erling Rasmussen, Arbejdsmiljørepræsentant.

 

Med et ansvar for arbejdsmiljø og bæredygtighed i produktionen mener Morten også, at det er enormt vigtigt, at man passer på sine medarbejdere ved at skabe rammer, der nedsætter opslidende opgaver markant.

 

Derfor handler det i den grad om at komme skader og belastninger i forkøbet, så deres medarbejdere bliver beskyttet bedst muligt. Der skal jo også tænkes på de næste i rækken, fortæller Erling.

 

”Lige nu er det faktisk det lidt yngre personale, der er ovre ved industrilinjen, og dem skal vi passe lidt på. Det er jo dem, der skal tage over, når vi andre stopper om en 10-års tid. De skal gerne kunne føre fanen videre,”

 

Erling Rasmussen, Arbejdsmiljørepræsentant

 

Førhen sikrede Odense Marcipan arbejdsmiljøet med nogle andre løsninger, som rotationsskifte og hjælpeværktøjer, så de ikke belastede operatørerne over en længere periode, men nu belaster de dem slet ikke, og den vej rundt bidrager løsningen til medarbejdertrivslen på arbejdspladsen.

Palleteringsløsning hos Odense Marcipan
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan
Rullebånd hos Odensen Marcipan
Palleteringsløsning hos Odense Marcipan

Operatørerne reagerer positivt på ny teknologi

 

Der er ingen tvivl om, at automationsløsningen har bidraget til at skabe værdi ved at forbedre arbejdsmiljøet for Odense Marcipans medarbejdere, hvor reaktionen også kun har været positiv. Blandt andet fortæller Morten Krogh, ”Vi kan mærke på operatørerne, at de er super glade for løsningen, og de kan mærke, at de ikke er lige så trætte i kroppen, når de går hjem. Så det har helt sikkert afhjulpet vores operatører, og det vil give en benefit på længere sigt." 

 

Erling fortæller, at han hos andre virksomheder hører, at medarbejderne har en lille afskræk for robotter, men det er bestemt ikke tilfældet hos Odense Marcipan. 

 

"I Odense Marcipan er det kommet trinvis, og folk har vænnet sig til det, så de er jo egentlig glade for, at der kommer ny teknologi, som afhjælper deres problemzoner. Snakken går jo altid, når vi hører på vandrørene, at der er noget, der skal aflaste os, så bliver det altid taget godt imod," fortæller Erling Rasmussen, Arbejdsmiljørepræsentant.

 

Automation kaster også sidegevinster af sig

 

Der er ingen tvivl om, at der er mere tid til de administrative opgaver, lyder det fra Erling. Foruden et bedre arbejdsmiljø, så har Kawasakirobotten nemlig også kastet et par sidegevinster af sig, hvor der er blevet frigjort ressourcer til andre vigtige opgaver. Det har også haft indflydelse på en øget effektivitet, da operatørerne tidligere både har skulle pakke og udføre dokumentation, men nu hvor de ikke skal pakke, er der mere tid til dokumentation og kvalitetssikring.

 

"Operatørerne har mere tid til den dokumentation, der er påkrævet i forbindelse med fødevareproduktion for at sikre, at alt bliver udført korrekt. Det har betydet, at vi har kunne speede en smule op på vores linje og dermed øget hastigheden," fortæller Morten Krogh Starostka, Projektleder.

 

BILA har leveret en løsning tilpasset Odense Marcipans behov – og i høj kvalitet

 

Valget af BILA som samarbejdspartner er bundet op på to ting:

1 |    BILA har taget højde for Odense Marcipans behov

2 |    Gode erfaringer med BILA fra tidligere samarbejde

 

Odense Marcipan har ikke uanede mængder af plads i deres produktion, og derfor har det også spillet en rolle at finde en samarbejdspartner, der kunne imødekomme denne udfordring. Morten fortæller således:

 

”BILA laver en løsning, som virkelig er tilpasset vores behov. Vi er meget begrænset med vores plads ude i pakkeriet, så de laver en løsning, der passer meget godt ind i vores set-up,”

 

Morten Krogh Starostka, Projektleder

 

Der har generelt været en rigtig god dialog mellem Odense Marcipan og BILA, hvor flere ugentlige møder har bidraget til at nå frem til det ønskede anlæg, og da Odense Marcipan var i besiddelse af en BILA robot i forvejen, vidste de også, hvilken kvalitet de kunne forvente – både af produktet og samarbejdet.

 

"Samtidig havde vi en BILA robot i forvejen, så vi havde et godt kendskab til BILA, som også gjorde, at det var et samarbejde, vi gerne ville fortsætte med," fortæller Morten Krogh Starostka, Projektleder.

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau.

Ring til os på +45 97 71 00 44.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.