BILA RoboPower - Hydremas nye CNC-medhjælper

Metal og elektronik
Montagelinjer
RoboPower
Robotcelle til maskinbetjening hos Hydrema

Ny robotmedarbejder

Hydrema har erhvervet en BILA RoboPower til deres spåntagende afdeling, hvor de fremstiller komponenter til deres entreprenørmaskiner. BILA RoboPower er en yderst brugervenlig robotcelle, der imponerer med sin enkle programmering og nem tilgængelighed.


58% færre timer ved maskinen

Hurtig implementering

Reducerede lønomkostninger

Øget konkurrenceevne

Udfordring

Hydrema ville reducere forbruget af operatørtimer ved deres CNC-maskine. Jobbet bestod i at ilægge og udtage emner. Imens komponenten blev produceret, var medarbejderen nødt til at vente.

Løsning

Hydrema har investeret i en BILA RoboPower til deres CNC-maskine, hvor de producerer komponenter til deres entreprenørmaskiner. BILA RoboPower er en yderst brugervenlig robotcelle med en let programmering.

Gevinst

Operatøren som før stod ved CNC-maskinen bruger nu 58% færre timer ved maskinen. Hydrema har frigivet 3-4 timers drift ad gangen. Det vil sige at operatøren har fået frigivet timer til at betjene flere maskiner samtidig.

Komponenter til deres entreprenørmaskiner

Hydrema - en moderne international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og -materiel. Hydrema har anskaffet en BILA RoboPower til deres spåntagende afdeling, hvor de blandt andet laver komponenter til deres entreprenørmaskiner. BILA RoboPower er en meget brugervenlig robotcelle, som har en nem tilgængelighed i form af sin enkle programmering. Operatøren kan til hver en tid omprogrammere cellen, og der er ingen begrænsning på den, da den ikke er låst fast af nogle parametriske modeller.  Derudover er det en fleksibel robot, der kan flyttes rundt i produktionen efter behov, og samtidig er sikkerheden høj.

 

Før Hydrema anskaffede sig en BILA RoboPower, stod der en fast operatør ved CNC-maskinen. Hans job var at foretage ilægning og udtagning af emner, og ofte stod han og ventede på, at komponenten blev færdig produceret, da han ikke kunne nå at udføre andre opgaver.

 

Forbedring af effektiviteten

 

I dag, efter investeringen af BILA RoboPower, har operatøren frigivet mandetimer til andre opgaver, da han kan sætte BILA RoboPower i gang til at køre i 3-4 timer i træk før han skal skifte emner på den.

 

”Vores formål med automatiseringen var at reducere forbruget af operatørtimer ved maskinen, og vi har netop lavet en effektivitetsmåling, der viser, at operatøren bruger 58% færre mandetimer ved maskinen. Vi har frigivet 3-4 timers drift ad gangen, som vores operatør bruger til at betjene andre maskiner samtidig.”

 

  • Frederik Bach Nielsen, Produktionsingeniør 

 

Andre vigtige faktorer for Hydrema er også, at operatøren selv kan forberede omstilling til nyt job og afslutte eksisterende job, ligesom han kan foretage kvalitetskontrol og vedligeholde værktøj - alt imens maskinen producerer. Det er derfor minimal tid, der bruges ved skifte til andre varianter samt en optimering af stabiliteten for processen.

 

Robotcelle til maskinbetjening hos Hydrema
Operatør fra Hydrema - BILA RoboPower til CNC-maskine
Robotcelle til maskinbetjening hos Hydrema
Komponenter til deres entreprenørmaskiner
Robotcelle til maskinbetjening hos Hydrema

Ubemandet kørsel med BILA RoboPower

 

Der køres i to skift hos Hydrema, men ved emner med lang spåntid eller i spidsbelastede perioder, er der mulighed for at benytte ubemandet kørsel ved at sætte BILA RoboPower til at køre i 3. skift. Her kan man lade emner op til ca. 5 timers produktion, så emnerne står klar til, at der møder en medarbejder ind næste morgen. På den måde frigiver Hydrema mandetimer på 1. og 2. skift og udnytter maskintimer på 3. skift, hvilket er en direkte gevinst.

 

Hydremas anskaffelse af BILA RoboPower var den første håndteringsrobot i virksomheden, så der var store forventninger til robotcellen. Løsningen fra BILA blev valgt, da BILA RoboPower levede op til de opstillede krav i kravspecifikationen. En af de store fordele var blandt andet afstanden mellem robotcelle og CNC-maskinen, der giver mulighed for god plads til omstilling, uden at robotcellen skal flyttes.

 

“Vi havde undersøgt forskellige leverandører, hvor ikke alle levede op til kravene. Samtidig med at BILA kunne levere den rigtige løsning, blev BILA også konkurrencedygtige på prisen.”

 

  • Frederik Bach Nielsen, Produktionsingeniør 

 

Hurtig og nem indkøring

 

BILA RoboPower er let at indkøre, og hos Hydrema gik installationen hurtig. Der blev brugt to dage på at træne operatører, og i samarbejde med Hydremas operatør og BILAs programmør, kunne indkøringen af to udvalgte komponenter klares på en dag. Herefter har Hydrema formået at holde robotten kørende på tre skift, og de er netop påbegyndt ubemandet kørsel i weekenden.

 

”BILA RoboPower har helt klart været en succes fra starten, og Hydrema har været tilfredse med samarbejdet.”

 

  • Frederik Bach Nielsen, Produktionsingeniør 

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau. Ring til os på +45 9771 0044.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.