Arla Branderup omlægger til mozzarellaproduktion

Fødevarer
Palletering
Kawasaki
Pakning af mozzarella med kawasaki hos Arla Branderup

Arla Branderup omlægger produktion

Arla Branderup - er med deres nye investering omlagt fra at producere gul ost til mozzarella. I omlægningen udvides kapaciteten fra 18.000 tons til 25.000 tons ost om året sammen med mejeriets ca. 80 medarbejdere.


Teknisk løsning til et specifikt behov

Tæt og fleksibel sparring undervejs

Levering til tiden

4500-6500 kg mozzarella i timen

Udfordring

Arla i Branderup ønskede at udvide kapaciteten på mozzarella. Det var først og fremmest vigtigt at få en fremtidssikret løsning med udviklingspotentiale.

Løsning

Automationsløsningen indeholder 4 robotter, hvoraf 2 er genbrugt fra den tidligere produktion på Arla-mejeriet, og 2 er nye Kawasaki-robotter fra BILA. Anlæggene håndterer mozzarella i paknings- og palleteringsfasen.

Gevinst

Løsningen håndterer i dag 2,5 millioner mozzarella-pakninger årligt. Det vil sige, at produktionslinjen pakker 1 milliard enkelte mozzarella-fileter årligt.

Kawasaki robotcelle med trykløs akkumulering hos Arla Branderup

Samarbejde om ny mozzarella-linje

 

BILA projekterer løsning med 4 robotceller og ny løsning med trykløs akkumulering, der er udviklet i tæt samarbejde med Arla Branderup for at dække mejeriets omlægningsbehov.

 

Mozzarella er en vækstende vare på verdensplan, og Arla havde svært ved at følge med efterspørgslen. Man ønskede derfor at øge mozzarellakapaciteten med en omlægning af mejeriet i Branderup, hvor der blev produceret gul ost. Derfor havde man behov for en helt ny linje til et nyt produkt. Arla producerer mozzarella i sit mejeri i Rødkærsbro med en BILA-løsning, hvorfor mange detaljer i dette projekt kunne genbruges.

 

”Vi skulle udvide kapaciteten på mozzarella. Her var det vigtigt for os at få en fremtidssikret løsning med udviklingspotentiale, da vi har god plads til at vækste i Branderup.”

 

  • Michael Schlosser Johansen, Logistikchef

 

BILA projekterer mozzarella-løsning

 

Arla valgte BILA som leverandør af løsningen i Branderup. Løsningen indeholder 4 robotter, hvoraf 2 er genbrugt fra den tidligere produktion på mejeriet, og 2 er nye Kawasaki-robotter fra BILA. Anlæggene håndterer mozzarella-ost i paknings- og palleteringsfasen. Første robot håndterer ilægning i dybtræk med efterfølgende vakuumpakning i folie og vægttjek. Mozzarella-fileterne vakuumpakkes 4 stk. sammen, hvorefter pakkerne flyttes på rullebånd med trykløs akkumulering. Den trykløse akkumulering er en BILA-opfindelse, der sikrer, at ostene ikke får trykskader.

 

Anden robot palleterer ostepakningerne i plastkasser, inden pallerne hentes af mejeriets truckførere, der transporterer osten til 5 dages køleophold. Efter køl omgrupperer den tredje robot mozzarellaen. Her de-palleteres osten og placeres på et nyt rullebånd, hvor hver enkelt pakning vægttjekkes endnu en gang. Sidste step ligger hos den fjerde robot, der palleterer pakningerne direkte på paller, inden pallen til sidst emballeres, og mozzarellaen står klar til videre distribution.

 

Pakning af mozzarella med kawasaki hos Arla Branderup
Pakning af mozzarella med kawasaki hos Arla Branderup
Kawasaki robotcelle med trykløs akkumulering hos Arla Branderup

En velkørende linje med udvidelsesmuligheder

 

Robotlinjen er implementeret hos Branderup og kan i dag håndtere 2,5 millioner mozzarella-pakninger årligt. Med andre ord, linjen pakker årligt 1 milliard enkelte mozzarella-fileter. Michael fortæller om udviklings- og implementeringsfasen:

 

”I idefasen har vi haft mange forskellige skitser på tegnebrættet. Vi har arbejdet tæt sammen og løsningen har udviklet sig i takt med, at vi løbende er blevet klogere på mejeriets behov. Her har BILA især været dygtige i løsningsfasen med mange konstruktive forslag”.

 

Linjen blev hurtigt implementeret og projektet blevet leveret til tiden hos mejeriet. Projektet designet med mulighed for både udvidelse med en ny linje og tilknytning af AGV, hvis behovet opstår i fremtiden. Første del af anlægget håndterer i dag 4500 kg mozzarella i timen og er designet med mulighed for at udvide kapaciteten til 6500 kg i timen.

 

”BILA er en foretrukken leverandør og har været en tæt sparringspartner i projektet. Vi har følt os som ét hold. I dag håndteres vores oste meget skånsomt, og vi har fået et velkørende anlæg, der lever fuldt op til vores forventninger,”

 

  • Michael Schlosser Johansen, Logistikchef

 

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau. Ring til os på +45 9771 0044.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.