Med hjælp fra BILA Service har Dokka Fasteners i Norge opnået 25 % øget effektivisering i produktionen.
En gennemgang af virksomhedens produktionsanlæg og efterfølgende omstrukturering af automatiseringsløsningerne sikrer Dokka Fasteners et bedre output.
Til den norske boltproducent, Dokka Fasteners, har BILA Service Projekt afsluttet et ombygningsprojekt til deres Kawasaki-robotter til galvaniseringsanlæg i boltproduktionen, som håndterer virksomhedens højkvalitetsbolte. Foruden investeringen i den nye, ombyggede robotløsning ønskede Dokka en optimeret produktion. Rune Andre Furuseth, Maintenance Supervisor hos Dokka Fasteners udtaler:
"Når man har en produktion med automatiseringsløsninger, er der stort fokus på oppetid, output og effektivitet. Med implementeringen af ny robotteknologi ønskede vi derfor at sikre os, at vores anlæg gav det mest optimale udbytte. Også her kunne BILA Service være behjælpelige. En gennemgang af produktionen resulterede i sidste ende med øget effektivitet”.
Med udfordringer i produktionen og et produktionsflow, som ikke blev optimalt udnyttet, var Dokka på jagt efter en optimering, som kunne fremtidssikre produktionen. Rune Andre Furuseth fortæller:
"For os er det ikke nok, at produktionen kører, som den skal. Den skal kunne yde sit ypperste – og det krævede et performancetjek. Ved hjælp af et optimeringsprojekt foretaget af teknikere fra BILA Service fik vi kortlagt optimeringsmulighederne i produktionen – og bedst af alt – efterfølgende effektiviseret processer i anlægget.
Dokka Fasteners har en lang samarbejdstradition med BILA Service. Det var derfor helt naturligt, at valget faldt på BILA Service til hjælp med optimeringsprojektet. Rune Andre
Furuseth fortsætter:
"Vi ved fra vores erfaring med BILA Service, at et samarbejde med dem er præget af professionalisme og fagkompetence. Teknikerne er kompetente, har tid til at lytte og er enormt gode til at stille de helt rigtige spørgsmål. BILA er nemme at arbejde sammen med og kan – i kraft af at være en stor organisation – løse alle typer opgaver uden problemer."
Når en virksomhed indgår et samarbejde med BILA Service, får de tilknyttet en fast kontaktperson. Hos Dokka Fasteners har Brian Ejsing, Project Manager hos BILA Service, fulgt projektet fra start til slut. Rune Andre Furuseth afslutter:
"Vi værdsætter i høj grad at have én kontaktperson hos BILA Service. Brian kender vores forretning og vores drift. Det gør, at vi har samme tankegang ift. produktionen, og det danner uden tvivl det bedste udgangspunkt for at finde frem til en løsning."
Efter performancetjekket står vi med et forbedret output med en effektivisering på 25 %. BILA Service har sikret os kontinuerlig og sikker drift, højere hastighed og længere oppetid. Vores samarbejde med BILA Service er forløbet så godt, at vi nu arbejder videre med nye projekter på vores øvrige produktionsanlæg. – Rune Andre Furuseth, Maintenance Supervisor