Mød en medarbejder: Ivan Svensson

BILA er en arbejdsplads for mange forskellige fagligheder og kompetencer, som er fordelt på mere end 10 lokationer rundt om i hele Danmark. Mange arbejder på Mors, men det er langt fra alle, som har deres daglige gang på BILA Mors. I dette indslag kan du møde en af BILA Groups medarbejdere.

 

Mød Ivan Svensson

 

Ivan har sin daglige gang i Mariager ved Reo-Pack, hvor man har kunne møde ham siden februar 2022. I 2 år har han siddet som Documentation & Safety Specialist. Ivan har taget flere års erfaring med sig i rollen, og bruger den erfaring til at fremme maskinsikkerheden ved Reo-Pack. De skal sikre, at maskinerne er sikre i hele deres levetid.

 

Opgaverne varierer meget, og der er fart over feltet når større projekter skal lægge fra land. Risikovurderinger, brug, rengøring og vedligeholdelse af maskinerne er blandt andet det som skal med i dokumentationen. Ivan arbejder både med store, internationale projekter, men også mindre opgaver skal have tid og assistance.

 

Når maskiner og anlæg bygges, er det med meget forarbejde bag sig. En del af det forarbejde sidder Ivan med. Her sikres det at maskinerne overholder alle regler indenfor maskindirektivet. Derfor er det vigtigt hele tiden at være opdateret på love og regler, der er i konstant udvikling. Det er også det Ivan synes er spændende. Via Reo-Pack er han en del af standardiseringsudvalget S-2885, for udstyr og systemer til kontinuerlig håndtering (omfatter bl.a., rulle baner, kæde baner og bånd transportører, drejeborde, transfervogne, og hejs).

 

Dette udvalg er med til at give forretningen en kant, da der kan sættes et præg på hvordan maskiner skal bygges i fremtiden.

 

”Det at man kan gøre en forskel, synes jeg er fedt. Og det er også noget jeg kan mærke,”

 

  • fortæller Ivan Svensson, Documentation & Safety Specialist

 

Selvom forandring kan være svært og at det nogle gange er noget man skal kæmpe lidt for, er det endnu en af årsagerne til, at Ivan brænder for sit fag. Det gør heller ikke noget at Reo-Pack er en skøn arbejdsplads at være på. ”Alle kender alle. Der er altid et smil fra alle når man møder ind”.

 

Lidt om Ivan

 

Løb er blevet til lidt af en hobby i fritiden. Og den sunde livsstil fortsætter i fitness centret, som Ivan bliver slæbt med til af sine to sønner. Derudover er haven en stolthed, som han går meget op i. Det har sommeren 2023 været en udfordring i sig selv at passe bedene. Men vind og vejr må nogle gange trodses – både for haven og løbets skyld. Og har tre terrasser, en til morgenkaffe, en til eftermiddagsøl og en til aften rosé.

Få 360 graders rådgivning om dit setup, og lad os hjælpe dig med at tage dine automationsønsker til næste niveau. Ring til os på +45 9771 0044.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med

produktionsoptimering i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.