Hav Line - Automatisering af laksehåndtering

Hav Line fuldautomatiserer laksehåndtering

 

  • Banebrydende koncept
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Øget konkurrencekraft
Den norske virksomhed Hav Line har bygget en ny fabrik i Hirtshals med et gigantisk sorterings- og pakkeanlæg, der står klar til at tage imod tusindvis af tons laks. Hav Line vil fragte laks til Europa på den halve tid og samtidig fjerne en masse lastbiler fra de norske veje.

Måden det skal ske på, er via den såkaldte Hav Line metode, hvor det nybyggede slagteskib Norwegian Gannet suger fiskene direkte op fra opdrætsanlæggene langs Norges vestkyst. Så snart fiskene er om bord sejler skibet mod anlægget i Hirtshals og undervejs bliver de slagtet og lagt i tanke, som køler fiskene ned til under 0 grader.

I Hirtshals pumpes fiskene hurtigt fra skibet og over i det automatiske sorterings- og pakkeanlæg, hvorefter de pakkes med is i kasser efter slutkundens specifikationer.

Tidligere blev laksene taget op af opdrætsanlæggene på Vestlandet eller i Nordnorge og slagtet på land, før de blev pakket ned med tonsvis af is og sat på en lastbil videre til Europa eller sendt med fly til USA eller Asien.

Men nu er fiskene bragt tættere på eksportmarkederne, og gennem færre operationer vil fiskene blive udsat for mindre stress og dermed være i en bedre kvalitet. Samtidigt bliver miljøet mindre belastet med CO2 pga. færre lastbiler på vejene.

Desuden vil dødeligheden og svindet undervejs, reduceres. Fisken bliver også kølet hurtigere ned, hvilket giver længere holdbarhed, og fisken vil have en langt lavere temperatur, når den lægges i kasserne, hvilket betyder mindre is og plads til 5-7 % flere fisk i kasserne.

Minimal stop på palleteringscellerne

Når fiskene er pakket i kasser, bliver de transporteret ud til et stort palleteringsanlæg, som BILA har udviklet. 4 palleteringsrobotter står klar til at palletere mellem 8-12 kasser i minuttet for hver robot, mens 2 andre palleteringsrobotter klarer op til banebrydende 20 kasser i minuttet for hver robot.

Samlet svarer det til mere end 1 tons laks i minuttet, og herfra kan en AGV (Automated Guided Vehicle) samle den færdige palle op og transportere den videre til lager eller forsendelse.

Det specielle ved det nyudviklede system udover den ekstremt høje kapacitet er, at AGV’en og robotten kommunikerer sammen, så sikkerhedssystemet i cellen tillader en AGV adgang til at køre direkte ind i palleteringscellen og afhente den fyldte palle.

Robotten kan palletere videre på de øvrige pallepladser, og produktiviteten øges som følge af, at en manuel operatør ikke skal ind i cellen for at fjerne den færdige palle og dermed stoppe robotten. Dette kan tage op til 15-20% af produktiviteten.

Konkurrencekraften er væsentlig forbedret

Kombinationen af maksimal kapacitet og innovativ udnyttelse af eksisterende teknologi har hjulpet Hav Line til gennemføre et nyt banebrydende koncept i laksebranchen. Teknologien har medført, at Hav Line kan minimere deres gennemløbstid fra skibet med laks ankommer fra Norge, til laksene er undervejs til kunderne i hele verden.

Samtidigt har det forbedret arbejdsmiljøet for medarbejderne og minimeret driftsomkostningerne – og dermed er konkurrencekraften også væsentligt forbedret.

For BILA har det været utroligt spændende at være med til at udvikle dette nye koncept i tæt samarbejde med Hav Line. Palleteringen har en unik kapacitet, fleksibilitet, rengøringsvenlighed og ikke mindst er det fuldt integreret med AGV’er fra vores datterselskab AGV Scandinavia. Vi er overbeviste om, at konceptet kan sætte nye standarder i laksebranchen såvel som i andre fødevarebrancher. Eksempelvis er konceptet allerede solgt til en stor udenlandsk kyllingeproducent, hvilket er et eksempel på, at den rette teknologi med fordel kan bruges på tværs af flere brancher.

Jesper Højmark, Market Unit Manager, BILA

Interesseret i at vide mere?

Kontakt vores kompetente eksperter, så vi sammen kan finde den bedste løsning for lige netop dig og din produktion.

 

Eller kontakt os direkte

 

Jesper Hjort

Jesper Hjort

Market Unit Manager
+45 2265 0016

jhj@bila.dk