Damolin - en højt specialiseret virksomhed, som siden 1942 har produceret kattegrus, olie- og kemikalieabsorbenter samt pulver- og granulatprodukter til en lang række industrielle formål.
Samarbejde om løsning til sækkepalletering - BILA leverer robotcelle til en palleteringsløsning, der er udviklet i samarbejde med Damolin for at sikre kapacitetsudvidelse.
Hos Damolin går det rigtig godt. Salget er stigende og det har været svært at følge med. Weekendarbejde og overskredne leveringstider var en realitet på en hårdtprøvet produktionslinje. Denne udvikling ville man dog ændre på. Damolin ønskede derfor en løsning, hvor kapaciteten ville få et hak i vejret ifm. flytning af linjens fyldemaskine til en tom produktionshal. Med en gammel palleteringsløsning håndterede man på daværende tidspunkt op til 300 sække granulater og pulver til foderindustrien pr. time i 7-25 kg sække.
Med et ønske om kapacitetsstigning faldt valget på en investering i en robotløsning fra BILA. Robotcellen palleterer sammen med Damolins egne komponenter sække i forskellige størrelser direkte fra transportbånd og over på en højdetilpassende pallestation. Løsningen er justerbar, og derfor er Damolin fleksibel ift. deres kunders varierede ønsker om produkter og palletyper på private label-markedet. Damolin har været dybt involveret i udviklings- og konstruktionsprocessen for at sikre det rette slutresultat. Damolins projektleder Rasmus Krog fortæller:
Kapacitetsstigning var et must for Damolin. Med BILA’s robotløsning sikres de en stigning på mere end 100%, hvor de er gået fra at palletere 300 og op til 700 sække i timen. Dermed kan Damolin nu igen levere deres produkter til tiden, og produktionen kan holdes inden for normal arbejdstid. Samtidig ligger sækkene nu mere stabilt på pallen, hvilket øger kvaliteten af den færdige palle uanset sækkestørrelse. ”Vi kan nu køre et kontinuerligt flow og er ikke begrænset af vores maskiner. Der har været en utrolig god sparring undervejs, og vi er meget tilfredse med forløbet og ikke mindst resultatet.” - Projektleder, Rasmus Krog