BILA RoboPower hos CNC-TEAM

BILA RoboPower øger OEE'en og frigiver mandetimer hos CNC-TEAM

 

  • Brugervenlig robotcelle
  • Hurtig leveringstid
  • Service 24/7/365

Hos CNC-TEAM havde de længe gået og overvejet automatisering med robotter. Så da de for nogle måneder siden modtog en stor ordre fra en kunde, blev beslutningen endelig taget. Valget faldt på en BILA RoboPower T850-20N fra BILA A/S.

CNC-TEAM er en maskinfabrik i Horsens med 11 ansatte fordelt på 3 hold. Maskinfabrikken er en typisk underleverandør, der varetager alle opgaver inden for drejning og fræsning til blandt andet metal-, medicinal-, vindmølle-, maskinbygger- og levnedsmiddelindustrien.

BILA RoboPower T850 monteret med en 20 kg. robot

BILA RoboPower T850 er hos CNC-TEAM monteret med en 20 kg. robot, der håndterer lidt tungere emner ind og ud af en CNC drejebænk. Robotcellen er meget fleksibel og brugervenlig med en åben software, der gør, at operatøren til enhver tid selv kan omprogrammere cellen, når et nyt emne skal indkøres. Med BILA RoboPower øges OEE’en og medarbejderne bliver frigivet til andre opgaver.

Alt sammen var medvirkende til at CNC-TEAM valgte at investere i en BILA RoboPower. Derudover var en vigtig faktor for maskinfabrikken også muligheden for service 24/7/365 samt den hurtige leveringstid, som BILA kunne garantere, da robotcellerne er lagervarer.

Direktør, Jesper Fredlev, fortæller:

Det giver en tryghed for os at vide, at vi altid kan få assistance, hvis behovet opstår - uanset tidspunktet på døgnet.

Frigivelse af tid hos medarbejderne

BILA RoboPower har kørt i 2 måneder hos CNC-TEAM, og der er stor tilfredshed med løsningen, som frigiver tid til, at medarbejderne kan lave andre opgaver, når robotcellen arbejder. Det kan specielt mærkes i aften- og nattetimerne, når de er tyndt bemandede hos CNC-TEAM.

"Vi er rigtig glade for løsningen. Robotten kører rigtig godt, og der er ikke noget at sætte en finger på,"

slutter Jesper Fredlev.

Interesseret i BILA RoboPower?

Kontakt vores kompetente eksperter, så vi sammen kan finde den bedste løsning for lige netop dig og din produktion.

 

Eller kontakt os direkte

 

Lars Skaarup Rasmussen

Lars Skaarup Rasmussen

Head of Robotics
+45 2030 5177

lsr@bila.dk