BILA Flex hos Tulip Svenstrup

Palletering hos Tulip Foods i Svendstrup

Hos Tulip er EGA og ROI vigtige parametre, når vi skal investere i produktionsudstyr. Vi fokuserer rigtig meget på det gode arbejdsmiljø men også på lønomkostningerne og konkurrenceevnen.

Teknisk chef Jacob Bertelsen

Highlights

  • Kort tilbagebetalingstid, ROI =1 år
  • Øget konkurrenceevneli>
  • Forbedret arbejdsmiljø
     

Hos den danske fødevareproducent, Tulip Food Company i Svenstrup, har man anskaffet en BILA Flex til palletering af pølser til catering. Tidligere palleterede man disse produkter manuelt.

Fokus på EGA og ROI

I samarbejde med Teknisk chef hos Tulip, Jacob Bertelsen, gennemgik BILA fabrikken i Svenstrup, med fokus på optimering end-of line.

Jacob Bertelsen udtaler:
”Hos Tulip er EGA og ROI vigtige parametre, når vi skal investere i produktionsudstyr. Vi fokuserer rigtig meget på det gode arbejdsmiljø men også på lønomkostningerne og konkurrenceevnen.”

På baggrund af dette opsatte BILA sammen med Tulip følgende mål:

1. Afskaffelse af EGA for enden af Tulip Svenstrups linje 1 og 2, hvor der palleteres pølser til catering.

2. Løsningen skulle kunne betales tilbage indenfor 1 år, via reduktion af lønomkostninger

Løsningen

Denne opgave krævede en simpel men meget kosteffektiv løsning. Tulip valgte derfor den fleksible standardløsning til palletering - BILA Flex cellen. Cellen blev sat op med et kombi-værktøj for ansugning af kasser og greb af frysemellemlæg.

”Leveringen og implementeringen af BILA Flex gik utrolig nemt og hurtig. Vi var hurtigt i gang med produktionen, og det var derfor meget effektivt,”udtaler Jacob Bertelsen.

Med denne løsning blev begge mål indfriet – og mere til. Ensidigt gentaget arbejde og tunge løft er blevet fjernet, og med ca. 1 års tilbagebetalingstid på projektet var det en meget fornuftig investering. Derudover performer cellen kapacitetsmæssigt bedre, end BILA havde lovet.

Valg af leverandør

Tulip og BILA har arbejdet tæt sammen for at nå den optimale løsning og derved sørge for, at cellen giver maksimal værdi.

”Vi var meget interesserede i at arbejde sammen med en dygtig leverandør, som på konsulentbasis kunne gå ind og finde områder i produktionen, som med fordel kunne optimeres.

BILA har været et kendt og godt navn indenfor fødevarebranchen i mange år, og med deres erfaring var vi slet ikke i tvivl om, at de kunne hjælpe os med at finde den helt rigtige løsning.” slutter Jacob Bertelsen.