Palletering hos Dragsbæk Margarinefabrik

Palletering af margarineblokke hos Dragsbæk margarinefabrik

”Vi er meget tilfredse med projektforløbet fra BILA's side - vi har oplevet god service og robotten har kørt upåklageligt efter start ”

- udtaler Karsten H. Rokkedal.

Highlights

  • Reduceret håndteringstid
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Forbedret konkurrenceevne

Industriel automatisering - Palletering af margarine

Dragsbæk Margarinefabrik palleterede før i tiden margarineblokke og margarine manuelt, hvilket medførte høje omkostninger, der udfordrede Margarinefabrikkens konkurrenceevne. Derfor besluttede de at automatisere palleteringen, men det var endnu ikke fastlagt, hvordan opgaven skulle løses. Margarinefabrikken indledte derfor et samarbejde med BILA A/S om løsningen og sammen fandt de frem til den helt rigtige løsning for Margarinefabrikken. Karsten H. Rokkedal, Produktionschef udtaler: ” Dette var en ny opgave for begge parter, da der skulle suges med vakuum på produkterne, men samarbejdet forløb meget tilfredsstillende og vi fik stor hjælp og ekspertise fra BILA A/S til opgaven.”

Løsningen blev en Kawasaki robot, som vha. et sugeværktøj med vakuum palleterer både margarineblokke, kartoner til margarineplader samt papkasser på EUR og UK paller. ”Vi er meget tilfredse med projektforløbet fra BILAs side - vi har oplevet god service og robotten har kørt upåklageligt efter start ” - udtaler Karsten H. Rokkedal.

Efter at have investeret i robotcellen er produktionen øget og da meget pap er sparet væk, har BILA A/S derfor installeret endnu en robotcelle hos Dragsbæk Margarinefabrik og også denne gang har Margarinefabrikken været meget tilfreds med projektforløbet. ”Vi ønskede at lave nogle små-ændringer til den nuværende robotcelle, hvilket BILA var meget lydhøre overfor, så også denne gang er vi meget tilfredse med BILAs håndtering af vores projekt.” - udtaler Karsten Rokkedal.