Stort automatiseringsprojekt med en tilbagebetalingstid på kun 2 år

Stort automatiseringsprojekt med en
tilbagebetalingstid på blot 2 år

Vi kunne spare 20 medarbejdere ved at automatisere pakkeriet, og her 2 år efter implementeringen har vi stadig samme produktion på trods af den reducerede medarbejderstab"

- Teknisk Chef Michael Østedgaard Nielsen

Highlights

  • Reducering i produktionsomkostninger
  • Væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet
  • Godt og langvarigt samarbejde

Den Stolte Hane Jæren er en norsk kylling- og ægproducent, som både leverer egne mærkevarer og private labelmærker af hvidt kød og æg. Virksomheden er en del af koncernen Scandi Standard, som også svenske Kronfågel, finske Naapurin Maalaiskana og danske Danpo er en del af.

Hos Den Stolte Hane ønskede man at automatisere pakkeriet. Alt arbejde blev manuelt udført af 28 medarbejdere, der passede syv pakkelinjer, lige fra kasserne der blev foldet til den færdige pakke kylling lå på pallerne.

Øget produktivitet i pakkeriet

Målet var at lave et automationsprojekt, så der kunne reduceres lønomkostninger på fabrikken. Michael Østedgaard Nielsen, Teknisk Chef hos Scandi Standard udtaler:

Vi kunne spare 20 medarbejdere ved at automatisere pakkeriet, og her 2 år efter implementeringen har vi stadig samme produktion på trods af den reducerede medarbejderstab.

BILA’s opgave var at automatisere hele pakkeriet og indsatte i alt 7 robotter; heraf 3 picker robotter og 4 Kawasaki RD80 til palletering. Processen gik ud på, at robotterne rejste kasserne, fyldte, etiketterede og lukkede dem. Derefter blev kasserne tjekvejet, inden de endeligt blev palleteret. Alt sammen noget som tidligere var blevet udført manuelt af de 28 medarbejdere.

Forbedret arbejdsmiljø og godt samarbejde

Med automatiseringen af hele pakkeriet hos Den Stolte Hane er arbejdsmiljøet også blevet væsentlig forbedret.

Udover at vi har sparet 20 medarbejdere, så er det også meget vigtigt for os, at vi har reduceret tunge løft og fjernet ensidigt gentaget arbejde.

Scandi Standard har arbejdet sammen med BILA mange gange før, og derfor var valget af BILA som leverandør, helt naturligt.

Det er en stor fordel at kende hinanden så godt som vi gør i en proces som denne. Målet med business casen er lykkedes, og det er et rigtigt fint anlæg, som vi er meget glade for,

slutter Michael Østedgaard Nielsen, Teknisk Chef hos Scandi Standard.