En ekstra robot frigør tre medarbejdere hos Arla i Bislev

God kommunikation og godt samarbejde var nøglen
til succes

”Da BILA kender os, vores produkter og vores bægre- og pallemønstre, så var det en kæmpe fordel at have den samme leverandør. BILA og Thise har kørt parløb hele vejen igennem forløbet, og vi har med denne løsning fået et meget mere fleksibelt, driftssikkert og hygiejnevenligt anlæg"

- Teknisk Chef, Jens Møibæk

Highlights

  • God kommunikation og godt samarbejde
  • Øget effektivitet
  • Forbedret arbejdsmiljø

Thise Mejeri er et lille landsbymejeri med vokseværk beliggende i det nordvestlige Jylland. Mejeriet blev grundlagt i 1988, og siden da er det gået stærkt for mejeriet, der med sit brede sortiment af økologiske standard- og specialprodukter har etableret en stærk position på det danske marked.

Thise Mejeri har i 2016 fået installeret endnu et anlæg fra BILA A/S til at pakke og palletere mejeriprodukter, så de nu har to lignende anlæg kørende side om side i deres produktion.

På baggrund af det første anlæg havde Thise Mejeri specifikke ønsker, der kunne styrke samarbejdet mellem BILA og Thise. Derfor blev der forud for projektet sammensat en omfattende projekteringsplan, der indebar stærk medarbejderinvolvering, flere testforsøg og vigtigst af alt masser af kommunikation mellem parterne.

Øget effektivitet og forbedret arbejdsmiljø

Tidligere stod to medarbejdere og pakkede bægrene i bakker, hvorefter en tredje mand stod og palleterede dem i lag på paller. Men på grund af travlhed og en øget produktion af skyr og andre bægerprodukter fik Thise Mejeri et stort behov for at få automatiseret yderligere. Med endnu et anlæg har de fået større kapacitet og effektiviteten er øget. Samtidig ønskede man hos Thise Mejeri at skabe et bedre arbejdsmiljø og fjerne EGA.

Medarbejderne, der før stod og pakkede og palleterede manuelt, er nu frigivet til at lave andre opgaver, så mejeriet har oplevet en stigende produktion med præcist samme antal medarbejdere som før. Jens Møibæk, Teknisk Chef hos Thise Mejeri udtaler:

Vi har nu sikret større kapacitet i produktionen, og vi kan bruge hænderne anderledes og få bedre tid til andre ting.

Lært af tidligere erfaring

I forhold til installationen af det første anlæg så var der denne gang stor fokus på at gøre det endnu bedre. Begge parter havde lært meget fra det foregående projekt, og fokusområderne var lagt på kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Projektet blev styret af BILA, der stod for dybdegående interviews af nøglepersoner fra både Thise og BILA på alle niveauer i organisationen.

Medarbejderinvolveringen var vigtig for parternes ejerskab og for at hente så meget erfaring som muligt ind i projektet,

udtaler Claus Børresen, KA hos BILA. Alle parter skulle høres og komme med input til, hvordan projektet blev udført bedst muligt. Derudover blev der kørt mange flere tests på anlægget, både i udviklingsfasen hos BILA og efter implementeringen hos Thise.

Da BILA kender os, vores produkter og vores bægre- og pallemønstre, så var det en kæmpe fordel at have den samme leverandør. BILA og Thise har kørt parløb hele vejen igennem forløbet, og vi har med denne løsning fået et meget mere fleksibelt, driftssikkert og hygiejnevenligt anlæg,

slutter Jens Møibæk.