Arla Birkum opdaterer og tilpasser sin produktion

De-palletering af oste hos Arla Birkum

Vi er meget tilfredse med samarbejdet. BILA er stærke inden for idegenerering, overholder tidsplaner og håndterer processen professionelt."

Logistik- og planlægningschef Ulrik Krog

Highlights

  • Opdateret og tilpasset produktion
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Færre palleskift og manuelle tilretninger 

Arla Birkum-mejeriet havde fået en række udfordringer i sin produktion. Derfor ønskede mejeriet at opdatere sig på flere fronter ved at:

  • tilføje runde oste på 14 kg til produktionslinjen
  • håndtere længere oste i en ny og længere kassetype
  • palletere flere kasser med smør alt efter produktionsbehov
  • håndtere ujævne pakninger med ost

Her tilføjer logistik- og planlægningschef, Ulrik Krog, at løsningen skulle op at køre hurtigst muligt, hvilket BILA kunne sørge for.

Løsning: Opdatering og udbygning af robotanlæg

Disse udfordringer krævede både implementering af en ny robot og opdatering af to eksisterende robotter til produktionslinjen. Her håndterer den nye BILA-robot mejeriets nye 14 kg runde oste. Robotten løfter både ramme og oste samtidig.

Den ene af de eksisterende robotter har fået udbygget sit gribeværktøj, så den kan håndtere en længere ostetype med tilhørende opbevaringskasse.

Den anden eksisterende robot har fået udbygget sit software i håndtering af to forskellige produkttyper. Robotten kan nu håndtere kasser med smør fra to pallepladser - fremfor kun én. Samtidig har den fået udbygget sin søgefunktion i løft af ostepakninger med ujævne overflader. Her søges nu flere gange inden sugeløft, hvilket er brugbart, når osten ligger skævt i transporttrolleyen.

Resultat: En tilpasset løsning

Den tilpassede løsning til Birkum Mejeri er resultat af godt samarbejde mellem mejeriet og BILA.

"Personligt fungerede det rigtig godt i samarbejdet med BILA, hvilket har været med til at løfte resultatet af investeringen.”
- Logistik- og planlægningschef, Ulrik Krog

Opdatering og udbygning af BILA-anlægget hos Birkum resulterer i et forbedret arbejdsmiljø, og i at ostemejeriet nu kan håndtere nye produkter med tilhørende kasser og rammer. Derudover mindskes palleskift, og fejl ved greb af oste minimeres, hvilket giver færre manuelle tilretninger.