+45 97 71 00 44
telefonnummer til BILA A/S
Arla Rødkærsbro - Førerløs truck håndtere ostelinje

Arla Foods Rødkærsbro
Mozzarella i døgndrift med førerløs gaffeltruck

 

Til Arla Foods Rødkærsbro har AGV Scandinavia leveret en AGV-løsning med afsæt i en førerløs Linde el-gaffeltruck. Den selvkørende truck ligger i fast rutefart på lageret, hvor den afhenter paller med stablede papkasser og fragter dem sikkert videre til et transportbånd, som derefter sender pallen til en folievikler. Processen tager kun et par minutter og foregår i døgndrift.

Nytteværdi i værdikæden

For Arla Foods er det afgørende at se hele produktionsforløbet som en samlet værdikæde, hvor alle led i forløbet hver især bidrager til at højne værdien af den færdige leverance til aftagerne. AGV-løsningen på lageret falder helt i tråd med Arla Foods ønske om at optimere det interne flow med produktion, kontrol, intern logistik, lager m.v.:

AGV-løsningen er et godt eksempel på nytteværdi i det samlede produktionsflow. Den selvkørende truck passer stort set sig selv og kører uden problemer på de veldefinerede ruter fra A til B. Det er nemt, enkelt og ligetil. Vi kan uden større besvær få ændret i køreruten eller andre funktioner, så AGV-løsningen kan tilpasses, hvis den fx skal køre længere eller stable på nye måder, fortæller teamleder Allan Poulsen fra Arla Foods i Rødkærsbro.

Sensorer på banen

AGV'en orienterer sig med monterede sensorer, der snakker sammen med andre sensorer langs køreruten og på transportbåndene. Trucken er en Linde standard-truck, der har fået implementeret avanceret hardware og software på maskinen, så den kan navigere efter et veldefineret køremønster på Arla-lageret. Ruten er indstillet ved manuelt at køre trucken langs ruten og kode den ud fra nogle valgte positioner undervejs.

Flere perspektiver

Linde AGV-løsningen blev sat i drift i december 2016, og maskinen har kørt upåklageligt lige siden.

Vi har gode erfaringer med AGV-løsningen. Vi kan se, at den fungerer, når der skal flyttes varer efter et fast mønster. På denne vis gør den sit arbejde og frigiver nogle ressourcer fra den interne logistik. Jeg kan se nogle perspektiver i dette, hvilket eksempelvis kunne være at udvide dens aktionsradius til lidt flere lokationer på lageret, udtaler teamleder Allan Poulsen.

For en fødevarevirksomhed som Arla Foods, hvis produktion er automatiseret, er effektivitet altafgørende. Og det er afgørende, at alle processer i det samlede produktionsflow spiller sammen, forklarer salgschef fra AGV Scandinavia, Ricco Veile. Han tilføjer:

Den selvkørende AGV-truck optimerer den interne transport i produktionen og udfører således en vigtig opgave i dette flow. Samtidig kan de medarbejdere, der hidtil udførte transportopgaven, i stedet varetage mere værdiskabende opgaver.

Interesseret i førerløse truck?

Kontakt vores kompetente AGV-eksperter, så vi sammen kan finde den bedste løsning for lige netop dig og din produktion.

Udfyld formularen - og vi kontakter dig inden for 2 hverdage.

 
Navn 
 
Email 
 
Telefonnummer 
 
Besked 
 
Træffetid 

 

 

 

Eller ring til vores AGV-eksperter på

 

97 71 00 44