BILA åbner serviceafdeling på Sjælland

BILA Service Sjælland starter ud med en kørende servicetekniker, der skal betjene sjællandske og sydsvenske kunder. Og forventningerne er, at afdelingen skal vækste med snarlig udvidelse og ansættelse af flere medarbejdere.

Den nye serviceafdeling er sat i verden for at kunne yde hurtigere og mere effektiv service til BILAs kunder på Sjælland og i Sydsverige og for at kunne sikre deres produktioner en stabil drift:

Hos BILA Service er det vores mål at skabe værdi for kunderne, ikke mindst ved at sikre dem en øget driftsstabilitet og et stabilt output. Og ved at vi nu har etableret os på Sjælland kan vi nu levere endnu bedre service til vores kunder her og i Sverige, fortæller Jonas Zinglersen, Head of Global Service hos BILA.

Planer om udvidelse
BILA ansatte allerede i januar serviceafdelingens første tekniker, der indtil videre kommer til at udgøre teknikerstaben. Således bliver det ham, kunderne i landsdelen kommer til at møde, når de skal have udført service på deres produktionsanlæg.

Men selv om BILAs sjællandske serviceafdeling indtil videre kun udgøres af en enkelt kørende servicetekniker med fuldt udstyret servicebil, er planerne om vækst ifølge Jonas Zinglersen en selvfølge for BILA:

Det er klart, at vi ikke etablerer en Sjælland-afdeling, hvis ikke vi havde planer om vækst. Og naturligvis planlægger vi en snarlig udvidelse af staben. Men nu skal vi lige i gang og lade kunderne i landsdelen vide, at vi er her, siger han.

BILA Service Sjælland leverer såvel mekanisk service som el- og softwaresupport. Ud over at udføre planlagt vedligehold og reparationer på produktionsanlæg er afdelingen også behjælpelig, hvis virksomheder har udfordringer eller ønsker til nye automationsløsninger i deres produktion, oplyser Jonas Zinglersen.

Kontakt BILA Service Sjælland
Said Hadji, software technician og service support – tlf.: 97 71 00 44 / mobil: 53 77 14 03