Kom på kursus:

Lær at styre en robot på én dag

På vores dagskurser lærer du at styre en UR-robot – og vi har både et basiskursus og et kursus for den mere rutinerede robotbruger.​

Vi afholder løbende kurser for brugere, der gerne vil blive endnu mere fortrolige med programmering og betjening af UR-robotten. Kurserne afvikles som dagskurser hos BILA i Svendborg – eller alternativt på jeres adresse (ved 3-4 deltagere). På alle kurser vil der maksimalt være 4 deltagere for at sikre den bedste mulige læring og support undervejs.

På kurserne får du stillet en robot til rådighed, som du selv får mulighed for at programmere og styre. Og i løbet af dagen får du stillet en række praktiske opgaver, som skal løses med robotten.

UR basis-kursus

Målgruppe: nye UR-brugere

Du lærer at:

  • betjene robotten på en sikker måde
  • foretage simpel programmering
  • lave backup af programfiler
  • tilslutte I/O-signaler
  • læse og ændre mindre programmer.

Vores basiskursus henvender sig til brugere, der ikke har – eller kun har begrænset – erfaring med robotteknologi. Det kan være dig, der måske lige har købt din første UR-robot eller overvejer at købe en.

På kurset lærer du at betjene robotten på en sikker måde, og du bliver introduceret til programmering af robotten. Vi lærer dig at foretage simpel programmering, lave backup af programfiler og tilslutte I/O-signaler. Herudover lærer du også, hvordan du læser og ændrer mindre programmer.

UR advanced-kursus

Målgruppe: erfarne UR-brugere

Du lærer at:

  • programmere med ekspert-kommandoer
  • bruge guidede programmeringskommandoer
  • benytte forskellige muligheder for netværkskommunikation (modbus, TCP, IP og Profinet)
  • bruge justerbar sikkerhed.

Det udvidede kursus henvender sig til de mere erfarne robotbrugere, som enten har gennemført vores basis-kursus eller har erfaring med vores robotter.

På advanced-kurset går vi mere i dybden med programmeringen af robotten. Du lærer at programmere med ekspert-kommandoer og lave guidede programmeringskommandoer. Og vi ser nærmere på de forskellige muligheder for kommunikation mellem robotten og jeres netværk – modbus, TCP, IP og Profinet.

Se video

Se UR-robotarmen i aktion på videoen her:

https://www.universal-robots.com/da/

Tilmelding

Kontakt os på tlf. 62 22 00 44 eller på ursupport@bila.dk for tilmelding eller yderligere information om kurserne.