Eksplosiv vækst betyder flere medarbejdere

I Vestjylland siger man, at det går fornuftigt. Andre vil nok sige, at det går rigtig godt. På et år er BILA vækstet 248 pct. – fra et resultat før skat på 7,5 mio. kroner i 2015 til 26,1 mio. kroner før skat i 2016. En vækst, som betyder åbning af nye kontorer og ansættelse af flere medarbejdere, blandt andet til  Universal Robots Danmark-teamet.

Direktør i BILA Jan Bisgaard Sørensen er tilfreds med resultatet, og forudsiger allerede nu at kunne fremvise en endnu større vækst for 2017. En vækst, som i sidste ende skal positionere BILA som markedsførende inden for robotteknologi:

Vores ambition er at være markedsleder. Det er vi ikke endnu, men det skal vi være,” lyder det fra Jan Bisgaard Sørensen. ”Resultatet er fornuftigt, som vi siger herude vestpå, men det ville være uambitiøst ikke at stræbe endnu højere.”

Nyansættelser til Universal Robots Danmark-teamet

For at nå den ambition – og for at imødekomme den store efterspørgsel på blandt andet Kawasaki- og Universal Robots-robotterne – åbner BILA i løbet af det kommende år en række nye kontorer rundt om i Danmark. Og det kræver endnu flere dygtige medarbejdere.

I løbet af foråret har BILA allerede ansat tre nye teammedlemmer til Universal Robots Danmark:

Joe Uldahl har flere års erfaring som sælger. Han kommer fra en stilling som selvstændig tømrer og har fra tidligere job desuden erfaring med implementering af robotteknologi til optimering af produktionsgange på fabrikker. Joe vil fremadrettet være ansvarlig for salget af UR-robotter i Nord- og Vestjylland.

Også i distrikt Østjylland har BILA pr. 1. april fået en ny og dygtig sælger. Det er Michael Glinvad, der senest kommer fra en stilling som key account manager ved X&CO og inden da en tilsvarende stilling ved Canon Danmark. Herforinden tilbragte Michael tre et halvt år på University College Nordjylland, hvor han tog en professionsbachelor i international salg og ledelse.

Endelig er Torben Skov Simonsen pr. 1. marts ansat som ny backoffice-salgskoordinator på BILAs hovedkontor på Mors. Torben har de seneste fire år været fuldtidsstuderende på VIA University College, hvor han har taget en professionsbachelor i offentlig administration. Inden da har han arbejdet som selvstændig vinforhandler.

I forbindelse med nyansættelserne bliver Area Manager Niklas Buhl opgave fremadrettet at udbygge samarbejdet med maskinbyggere og forhandlere i hele landet samt bistå vores sælgere med sine tekniske kompetencer. Herudover vil Niklas’ arbejdsopgaver også involvere deltagelse på messer og demonstration af UR-produkter.