BILA RoboPower hos CNC-TEAM

BILA introducerer nyt robotsvejsekoncept

BILA og Dinse har indgået et samarbejde på svejsesiden, hvilket betyder, at BILA nu tilbyder deres succesrige BILA RoboPower koncept med svejseudstyr.

BILA RoboPower er en robotcelle til maskinbetjening af emner ind og ud af CNC-maskiner men med dette samarbejde er det nu muligt at få en meget kompakt svejserobotløsning til en meget attraktiv pris og med en stor fleksibilitet. BILA RoboPower kan altså tilpasses behovet, som kan skifte mellem håndtering af emner ind og ud af CNC-maskinen og resten af tiden kan den bruges i svejseværkstedet. Dette gør også tilbagebetalingstiden særdeles attraktiv.

Samarbejdet imellem BILA og Dinse fungerer sådan, at BILA har ansvar for alt vedrørende robotten, hvor Dinse er ansvarlig for indkøring og rådgivning omkring svejsning.

Dinse kan levere komplette svejsesystemer, hvor alt indgår, strømkilde slangepakke, montering og indkøring af svejseudstyrret. Det er i nogle tilfælde også muligt at bruge eksisterende strømkilde, hvor Dinse kun leverer slangepakken og automatbrænderen. Ligeledes har Dinse udviklet nogle unikke udsugningssystemer, som passer på BILA RoboPower konceptet.

Svejseudstyret kan bygges på en hvilken som helst BILA RoboPower og kan ligeledes eftermonteres.

Den 25.-29. september er vi på messe i Düsseldorf, hvor vi viser vores nye robotsvejsekoncept frem. Kom og besøg os på Dinse standen i hal 10 stand A22. Vi glæder os til at se dig.

Se video

Se videoeksempel af setuppet her

BILA introducerer nyt robotsvejsekoncept