Studerende afslutter BILA samarbejde med flot 12 tal

Studerende fra Aalborg Universitet afslutter BILA-samarbejde med flotte 12-taller

I starten af året indledte BILA et samarbejde med Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion. De to hold studerende bestående af Michele Colli, Souleyman Al-Hage og Christian Meldgaard Thomsen har netop afsluttet deres 5-årige kandidatuddannelse indenfor robotautomation og sluttede begge deres specialer af med et par flotte 12-taller.

BILA er som arbejdsplads meget attraktiv for både lærlinge, praktikanter og studerende fra universiteterne, og Thomas Ording, Product Manager hos BILA og ekstern vejleder for de studerende har også kun rosende ord tilovers:

De dygtige kandidater har fået 12 for deres speciale, hvilket er det bedst tænkelige resultat. På BILA er vi meget ambitiøse, og i og med at vi har nogle af landets dygtigste og mest kompetente folk bag roret inden for vores felt, så føler vi, at vi skylder at give en masse viden videre til de studerende.

Michele Colli har da også været særdeles glad for samarbejdet med BILA:

BILA A/S har en stærk interesse for løbende innovation og en positiv holdning, og derfor har BILA været den helt perfekte samarbejdspartner for mig – netop fordi vi har arbejdet på et så ambitiøst projekt som Industri 4.0 og digitalisering.

Studerende afslutter BILA-samarbejde med flot 12 talFor at sikre at Danmark har den globale førerposition inden for effektiv produktion og konkurrenceevne, har BILA investeret i nye teknologier og koncepter som en del af den såkaldte Industri 4.0 vision. Industri 4.0 er en betegnelse for, hvordan en række nye teknologier tilsammen gør, at produktionsudstyret bliver mere intelligent og dermed mere effektivt.

De to studerende har arbejdet på projekter inden for Industri 4.0, der omhandler digitalisering, og hvordan nyeste teknologier kan skabe endnu bedre værdi for BILA’s kunder. Helt konkret har de hjulpet en af BILA’s kunder med en specifik udfordring, som har givet værdi for kunden. De studerende har afprøvet nogle tekniske løsninger for BILA, som kan anvendes direkte i Industri 4.0.

Noget af det, de har hjulpet os med, var i princippet noget, vi selv kunne have gjort, men her har vores kunde fået en akademisk indsprøjtning fra universitetet, og de unge mennesker har i høj grad inspireret os. Nu er de flyvefærdige og kan bidrage med en masse viden herfra, og hvem ved, måske kommer de tilbage hertil en dag og bliver en del af vores team,

slutter Thomas Ording.