BILA Service relancerer vagtordning – gældende uden for normal arbejdstid

BILA Service relancerer vagtordning

BILA Service relancerer vagtordning, der har fået et nyt og større setup gældende uden for normal arbejdstid. Med dette kan BILA nu tilbyde et endnu stærkere servicetilbud.

Stærkt setup

I den nye vagtordning med 10 dygtige og entusiastiske service support teknikere i fast turnus vil vagthavende udelukkende koncentrere sig om de kunder, som har behov for support efter normal arbejdstid. Vagthavende tekniker har fri i dagtimerne og står i stedet klar til at supportere efter normal arbejdstid, i weekender og rykke hurtigt ud ved behov. Med en veludstyret servicebil og VPN-opkobling tilbydes support ved fx akut driftstop og nedbræk, efter medarbejderne er gået hjem.

For kunder med gældende Hotlineaftale garanterer BILA Service max. responstid på 1 time. BILA Service vagttelefon kan kontaktes på: 2265 0013.

Service 24/7 – hele året

Som Danmarks største serviceafdeling inden for automatisering og robotudstyr stræber BILA Service altid efter at tilbyde den bedst tænkelige service. I dagtimerne inden for normal arbejdstid varetager to kompetente support teknikere udfordringer hos servicekunder. Med den nye vagtordning tilbydes nu en komplet og endnu bedre servicedækning 24/7 - hele året rundt.