BILA styrker HR

BILA vækster og styrker HR

BILA er vækstet relativt hurtigt de seneste år, hvilket har medført en stigning i antal ansatte. Derfor øger BILA sit fokus på virksomhedens HR-funktion, og som et vigtigt led i at styrke og udbygge HR er Bo Thiel Schmidt ansat som HR-chef hos BILA pr. 1. september 2015.

BILA’s CEO Jan Bisgaard fortæller om ansættelsen; ”Det er med stor glæde, at vi har ansat Bo som ny HR chef. BILA har været igennem en meget god udvikling, senest med overtagelse af nye erhvervsejendomme, og vi ser ind i en positiv fremtid. Derfor er en styrkelse af HR et ganske naturligt skridt for os, da vi ved, at fremtidens projekter kommer til at kræve endnu flere dygtige og kompetente medarbejdere. Gennem ansættelsen af Bo styrker vi vores fokus på HR-processerne og på HR-bidrag ind i forretningen - og ikke mindst HR-bidrag til BILA’s bundlinje. Vi ønsker at styrke vores medarbejderfokus gennem en øget strukturering af HR-aktiviteter og en synliggørelse af HR-indsatsens betydning i forhold til BILA’s mål.”

Bo har mere end 15 års HR- og ledelseserfaring fra både produktion og salg, på alle niveauer i organisationen. Dertil har han en baggrund fra forsvaret med bl.a. en officersuddannelse i bagagen:

”Jeg har en god forståelse for mennesker og forretning samt stor indsigt i HR-funktionen både på praktisk og teoretisk plan. Teoretisk bl.a. gennem en MBA ved Aarhus Universitet i 2012 og praktisk gennem lignende stillinger hos Grundfos i Danmark og udland.

BILA er en vanvittig spændende virksomhed ledelses- såvel som ’produktmæssigt’. Mit fokus vil være at få struktureret og ensrettet HR-aktiviteterne inden for hovedområderne; tiltrække medarbejdere samt fastholde og ikke mindst udvikle nuværende medarbejdere i BILA. Hertil vil mit fokus være at understøtte virksomhedens målsætninger og bundlinje samt fungere som en tæt sparringspartner for ledere og forretningen BILA. På den måde kan styrkelse af HR-funktionen bl.a. medvirke til, at BILA får mere robuste HR-processer, funderet og integreret i hele virksomheden.”

Privat bor Bo syd for Viborg med sin kone og tre børn.

Bo kan træffes på mail bts@bila.dk og tlf. 2949 2564